Golf

Tidligere hjemmeklub: Harekær golfklub

Nuværende Hjemmeklub: Skovbo Golfklub

Handicap start 2002: 31,5
Handicap start 2003: 24,5
Handicap start 2004: 21,3
Handicap start 2005: 18,7
Handicap start 2006: 16,5
Handicap start 2007: 16,5
Handicap start 2008: 16,3
Handicap start 2009: 16,3
Handicap start 2010: 14,0
Handicap start 2011: 12,3

Aktuelt handicap: 10,9
Laveste registrerede handicap: 10,4 (2011)

Udstyr:
Titleist DCI 762 4-P Jern
Titleist Scotty Cameron Futura Phantom Mallet
Titleist Vokey Wedge 56 Grader
Titleist Vokey Wedge 50 Grader
Taylor Made R9 TP Driver 10,5 grader
Taylor Made 3 Wood 13 grader
Taylor Made Rescue 19 grader

Sæson start 2010

Så er sæsonen skudt igang!

Som sædvanligt har jeg ikke trænet i vintersæsonen men denne vinter har det jo også stort set været umuligt grundet sne overalt.
Jeg er startet med et par lektioner hos CGC i Vallensbæk hos henriette.
Vi har arbejdet med min rotation så var blevet noget rusten over vinteren, det er svært men det skal nok blive godt.

Har trænet lidt med de øvelser jeg har fået men syntes stadig det driller lidt.

Søndag d. 18/4 var der åbningsmatch og det gik ikke super godt men heller ikke helt dårligt.
Der var selvfølgelig en masse skidt men det var ikke nemme betingelser da det blæste en del, der var dog gode momenter ind i mellem.

26/4 skulle jeg lige spille 9 huller efter at have trænet nogle gange i den forgangne uge og det startede igen ikke alt for godt.
Men så på hul 3 vendte det og fra hul 4 gik alt som en drøm.
Jeg lavede for første gang nogensinde 5 pars i træk! og endte på 20 point på for 9!!!
Alt kørte bare som det skulle og slagene var perfekte hver gang.
Skulle dog kun spille 9 huller så det kunne da have været sjovt at se om jeg kunne holde kvaliteten gennem 18 huller.

Golf i Portugal.

Onsdag 7. drog vi 4 stk. afsted for at spille golf i Portugal på Aroeira resortet.
Vi havde fri golf på begge deres anlæg og startede ud Torsdag tidlig morgen på bane 2.
Det havde regnet rigtigt meget så banen var meget våd. Greens tog rigtigt godt imod men fairways var så våde at der intet rul var og flere gange satte drivet sig blot fast i fairwayen. Bane 2 er meget snæver og med skov på det meste af banen.

Om eftermiddagen efter forkost spillede vi bane 1 som er noget mere åben og her var green tørret lidt mere op.
Vi havde lejet golf biler så det var rart ikke at skulle trave i varmen.

Fredag spillede vi også 2 runder og Lørdag blev det til en enkelt runde.

Torsdag og Fredag brugte vi trolleys da der ikke var ledige golf biler, så det blev lidt hårdt.

Alle dage var det varmt, mellem 25 og 28 grader.

Lækre baner og dejligt vejr men flere baner i Sverige er i samme kvalitet.

Spillemæssigt var det ingen success, kæmpede lidt med det hele.

SGK golf turnering.

Jo, DMI havde godt nok lovet hård kuling og vindstød af stormstyrke men ingen regn.
Det er ok det blæser men jeg hader at spille i regnvejr!

Det blev en runde golf jeg nok aldrig glemmer.
Aldrig har jeg prøvet at spille i sådan et stormvejr og troede ærligt talt at den ville blive aflyst af turnerings udvalget.

Allerede på driving rangen opstod de første problemer da min vogn med bag på trods af bremsen var aktiveret kørte hen over fliserne.
Bags der bare væltede rundt omkring en og folk der kæmpede med blot at holde balancen.

Nå det var gun start og jeg skulle starte på hul 8, et ellers dejligt par 3 hul på lidt over 150 meter, normalt et sikkert 6-jern og den er på green.
Vi havde stik modvind og jeg måtte finde et andet våben for at nå greenen. Valget faldt på min rescue kølle som normalt ligger på mellem 180 og 200 meter. Jeg holdt ikke specielt igen og selvom jeg ramte bolden perfekt lå den godt 15 meter fra forkanten af greenen!

Ok, så vidste man hvad man havde i vente når vi kom ud på den mere åbne del af banen.

Vinden var så vild men det var ikke så meget det at vinden tog bolden i drivet det kunne man beregne sig rimeligt fornuftigt ud af.
Selvfølgelig kneb det lidt med koncentrationen når bolden for 5 gang ryger ned af tee'en inden man får slået til bolden.
Det sværeste var faktisk det at skulle putte når man var kommet på greenen.
Bolden enten rullede når der kom et vindpust og skulle genplaceres eller også stod den og sitrede så man var bange for den ville rulle ind på putteren med et strafslag til følge. Så her kom koncentrationen virkelig på prøve for vinden ruskede så meget i en at man havde svært ved at holde balancen. Når bolden så blev sendt afsted kunne et vindstød gøre puttet mange meter længere, kortere eller i en helt anden retning end da man sendte bolden afsted. Jeg havde selv et 4 put og en del 3 put hvilket jo er helt uhørt under normale omstændigheder. Men i klubben fortalte folk om 5 puts fra 3 meter og bolde der rullede 12 meter forbi flaget selvom de kun lige var sendt afsted.
Blade der dækkede bolden i en bunker og ved næste vindstød var de væk igen, bags der lå mere ned end de stod op.
Vores bold havde selv fornøjelsen af at få bragt en vogn med bag tilbage fra et helt andet hul mens vi var nede at putte på greenen. En fra turneringsledelsen havde fanget den på vej tværs ind over banen i hastig fart og bragte den tilbage på rette kurs.

Nå jeg fik holdt rimeligt sammen på det på trods af at jeg aldrig blev klog på mine puts der virkelig drillede mig.

I klubben var der ingen der ligefrem pralede med super scores så jeg blev hængende da jeg havde lavet 28 point så måske kunne det alligevel vise sig at blive nok til en præmie.

Der havde været stort frafald så der var faktisk præmier til de 8 bedste ud af ca. 50 i min gruppe.
Netop 28 point blev nok til en 8 plads så jeg vandt en handskeSmile
Det var nu ikke fordi der var langt til toppen, turneringen blev vundet i 33 point.

Nu venter 4 dages golf snart i Portugal og der skulle vejret jo gerne være helt anderledes.

40 Point

Efter fredagens super runde følte jeg der var mere at komme efter så jeg tog tidligt ud i klubben igen og fandt sammen med en single spiller så vi slog ud kort før kl. 8:30.
Denne runde blev om muligt endnu bedre end dagen før og der blev ikke nogle streger og kun en enkelt dobbel bogey!

Så igen nyt handicap på 13,9 det kører virkelig nu!

39 Point

Tog en tidlig runde kl 8:30. Havde booket mig ind på en 2 bold men den ene var syg så vi blev kun 2 hvilket passede mig fint.
Det går trods alt noget hurtigere når man kun er 2.
Det var første gang jeg skulle de 2 nyomlagte huller på Skovbo.
Hul 1 skal drives som det plejer og men jeg kom skidt fra start og lagde mig på fairwayen på hul 9. Derfra fik jeg dog ramt den ret godt og kunne gå efter greenen i næste slag. Endte med en Bogey. Det nye hul 2 skal man virkelig passe på der er kun 4-5 meter bagved greenen så bolden må under ingen omstændighedder ryge af! Her fik jeg en par. Hefter gik det bare derud af og jeg fik kun en enkelt streg på runden og 2 dobbel bogeys. Hele 7 par resulterede i en score på 39 point!!! Nyt handicap 15,1 Dejligt for jeg har virkelig kæmpet for det syntes jeg.