Mad og drikke

Pølsemager kursus.

Efter også at have været på ølbrygger kursus weekenden før stod den nu på pølsemager kursus.

ca. 20 mand høj fra Grillguru mødte op på Ramløse skole i skolekøkkenet til pølsemager kursus fra 9-17
Vi blev delt op i 4 hold med 4 på hver samt en instruktør. Derudover var slagteren Per (PB Helsinge) vores mester for dagen.
Der blev introduktion til forskellige pølsetyper, røgning osv og herefter var det tid til at komme igang med at prøve det i praksis.

Vi startede med at lave medisterpølse som vi efterfølgende grillede udenfor og sjællendt har jeg smagt en medister smage så godt.
Så gik vi igang med diverse grill pølser og vores hold lavede en oskegriller med et pift af chili.

Så skulle der prøves at lave spejepølser og dagen sluttede af med at lave kødpølser.
Det var en fantastisk dag hvor vi virkelig lrte en masse og sådanne pælser man ved hvad der er i og selv har lavet smager bare mange gange bedre. Flere billeder fra dagen kan ses her: http://www.grillguru.dk/forum/viewtopic.php?f=155&p=173023#p173023

Da oprydning og rengøring var afsluttet delte hvert hold det vi havde produceret og her er mit udbytte :-)
Spejepølserne skal lige røges og modnes.
Olivia ville kun have kødpølsemadder med i skole idag, så kvaliteten er godkendt.

Burger boller.

Hjemmelavede burger boller er super lækre og når du først har prøvet dem køber du aldrig de færdige fra super markedet.

26 stk.

Ingredienser:

  • 2 ½ dl. mælk
  • 2 ½ dl. vand
  • 100 g gær
  • 2 æg
  • 85 g sukker
  • 10 g salt
  • 200 g margarine (2dl flydende)
  • 1200 g Hvedemel


Sådan gør du:

  1. Gæren opløses i væsken – den høje mængde gær skyldes margarinen
  2. De øvrige ingredienser, undtagen melet, tilsættes
  3. Melet tilsættes lidt ad gangen
  4. Dejen æltes godt til den er glat og elastisk
  5. Lad dejen hæve tildækket med et fugtigt viskestykke i 15 min.
  6. Slå dejen sammen og tril den ud som en pølse
  7. Del dejen i 26 stykker, der formes til runde boller. Stil bollerne på køkkenbordet
  8. Tryk bollerne ganske let, pensel med æg eller vand og dyp dem i sesamfrø.
  9. Læg bollerne på en smurt bageplade eller brug evt. bagepapir. Størrelsen af din bageplade afgøre, hvor mange boller du kan have på pladen. Vær opmærksom på ikke at placere bollerne for tæt
  10. Tildæk bollerne med et fugtigt viskestykke og lad dem hæve i 45 min.
  11. Hver bageplade bages på den gennemvarme bagesten i ca.13 min. ved 210ºC eller i ovnen.

Madbrød.

Dette madbrød kan varieres præsis som man vil, på denne måde kan man opnå et brød der med sit indhold vil passe til præsis den ret den serveres.

Ingredienser
15 g Gær
5 dl. Vand
1 Kg Hvedemel
1,5 tsk. Havsalt
100 g Feta
100 g Soltørrede tomater i marinade
80 g Chili marinerede hvidløg
1,5 tsk. Rosmarin
1,5 tsk. Tørret timian
2 spsk. Rapsolie 

Fremgangsmåde

Gæret røres ud i vandet.

Halvdelen af melet røres i. Feta, tomater og hvidløg hakkes fint og tilsættes. Salt og det sidste mel røres i.

Der kan med fordel anvendes en røremaskine.

Dejen hæver på køkkenbordet i 10 timer og vendes derefter ud på bordet der er drysset med lidt mel. Dejen æltes lidt og lægges tilbage i en skål og hæver igen tildækket 2-3 timer (put lidt mel i bunden af skålen så den nemt slipper når den skal ud).

Dejen kan bages i en stegeso eller i en Römertopf.

Ovnen varmes op til 250 grader sammen med stegesoen. Når ovnen når 250 grader skal den gerne stå i ca. 10-15 ekstra, for at sikre at ovnen er ordentlig varm.

Stegesoen tages ud og dejen lægges forsigtigt ned i. Der skal ikke bruges bagepapir eller fedtstof, da brødet ikke vil brænde fast hvis gryden er ordentlig varm.

Brødet pensles med olie og drysses med rosmarin og timian. 

Brødet bages i 30 min. med låg og efterfølgende sænkes temperaturen til 220 grader og brødet bages færdigt uden låg i 10min.

Æggekage med pølser

2 små løg snittes i ikke alt for små stykker.
1 pakke bacon stegt på panden.
4 tykke grill pølser, gerne med forskellig smag.
½ pakke revet mozarella ost.
9 hele æg
Frisk timian
salt og peber

Start med at stege bacon af og lad den dryppe af på køkkenrulle.
Løg, pølser og frisk timian og massere af friskkværnet peber ristes på en pande.
De 9 æg (alt efter pande størrelse og antal portioner) piskes sammen med en gaffel sammen med 2 tsk salt og peber.
Æggemassen hældes over fyldet på panden og der skrues ned på middel varme. Osten dryssen over.
Ind imellem kan man lige med en paletkniv få bragt den rå æggemasse ned i bunden ved at lave lidt huller hist og her.

Til sidst pyntes æggekagen med den stegte bacon og serveres på groft rugbrød, stærk sennep eller hvad man ønsker.

Pulled Pork

Så kom dagen hvor jeg skulle prøve at lave det fantastiske Pulled Pork på grillen.

Stod op kl 04:45 og gjorde det sidste klart og tændte op i grillen så stegen kom på kl 05:00
Jeg startede igår med rub og BBQ Sauce og det duftede helt vildt lækkert da jeg åbnede for kødet.
Føles vanvittigt at stå op så tidligt for at lave aftensmad mens familien sover trygt endnu.

Jeg syntes ikke røgen var helt så kraftig som forventet så jeg har flyttet stegen direkte hen over alubakken med rygesmuldet, det ser ud til at det virker mere optimalt, når steget begynder at dryppe mere og røgen er slut ryger den tilbage over sin egen drypbakke.

Temperatur i grillen forventer jeg at kunne styre med gassen så den ligger konstant på 100-110 grader.

Rub består af:
2 spsk Edelsüss paprika (Mild)
4 spsk brun farin
2 tsk cayenne peber
1 tsk urtesalt
1 tsk hvidløgspulver
1 tsk groft peber
1 tsk løgpulver
1/2 tsk salt
2 spsk krydderurtemix
3 spsk BBQ krydderi


BBQ Sauce er lavet af:
1 liter ketchup
4 dl. vand
1 dl. æblecidereddike
2 spsk. løgpulver
1 tsk. urtesalt
3 spsk. BBQ-krydderi
4 spsk. brun farin

Coleslaw marinade blev lavet tidligere på dagen og rørt sammen ca. 1 time før spisetid.

1 lille hvidkålshoved
4-6 gulerødder

Marinade:

2 spsk. dijonsennep
1 dl æblecidereddike
3 tsk sellerisalt
2 spsk. sukker
1 tsk. Stødt spidskommen
friskkværnet peber

Coleslaw dressing:

2 dl creme fraiche 18%
2½ dl Colemanns ægte mayonaise
salt og peber
sukker efter behag (jeg brugte 4 tsk.)

Klokken 21:10 ramte den endelig 95 grader!
Start vægt var 1435g og den vejede 961g efter 16 timer og 10min.
Der er brugt 2.5kg gas.
Der er vel ikke så meget andet end at sige at det smagte fantastisk!






 

Grillet Bacon Explosion / Roulade

Jeg havde set en lækker opskrift på Bacon Explosion på Grillguru.dk som vi besluttede at lave til aftensmad.

Der blev handlet ind og jeg fik overtalt Mette til at flette bacon men jeg lavede resten klart Smile
Kunne ikke lige finde de i opskriften omtalte Chili flakes så jeg fandt nogle små tørede chili i skuffen men syntes 6g så helt sindsygt ud så jeg tog kun det halve.
Jeg ELSKER stærk mad men hvis ikke jeg havde taget det halve havde maden været uspiselig, Olivia gav op og Mette måtte efter 1½ stykke opgive med flammer ud af munden, jeg syntes det var godt krydret men tilpas.
Men som Mette sagde "når det er godt krydret for dig er det vildt stærkt for normale mennesker", Ups.

Jeg havde godt nok udfordringer med at få røg pakken til at virke men jeg har lært lidt til næste gang jeg skal lave noget med røg, så det bliver snart afprøvet.

Den fik godt 3 timer på grillen.

Vi syntes det smagte dejligt (men stærkt).

Næste gang skal chilien dog justeres lidt ned

Svensk Gårdkylling.

2010 er blevet indviget med en ny grill og denne gang en af de helt store.

Valget faldt på en Weber Genesis E-320 med Rotis grillspyd.

Her til aften havde jeg efter en tur i Sverige taget en kæmpe frisk Kylling med hjem på hele 2072g og den skulle på spydet!

Den blev serveret med hjemmelavet agurkesalat og hjemmelavede ovn kartofler, hertil en Buffalo Hickory dressing.